Erika Severin

Severin Grafik

 

 

 

 

Min fortrukne udtryksform er kobbertrykket. Her er fascinationen mediets muligheder i yderpunkterne mellem uforudsigelighed og kontrol. "Bordet fanger" når først stregen er ridset i kobberet.

 

Rent teknisk kan arbejdet med kobbertrykket ses som et filigranagtigt arbjede, der måske nærmest får tankerne hen på svundne tiders kvindesysler som broderi, kniblinger eller en hysterisk orden i syltekrukkerne. Og så alligevel ikke. Det er som om denne orden kun er tilsyneladende...

 

Den praktiske side af kobbertrykket har en helt anden karakter. Her er kvindesyslerne fortrængt af en rå og beskidt verden fyldt med metaller, farlige kemikalier og maskiner. Motivet ætses ned i kobberpladen med jernklorid. Den syrebestandige overflade fjernes med petroleum og pladen bliver pudset og affedtet.

 

Herefter valses pladen med farve og aftørres så farven kun bliver i de spor, der er ætset i kobberet. Pladen lægges i trykpressen og et fugtet papir centreres over denne og dækkes med silkepapir og filt. Det hele køres gennem trykpressen under et enormt tryk. Det færdige tryk lægges i pres, så det efter et par dage er klar til indramning og et videre liv.

 

Sort er en farve